Forkæl familiens mindste med denne Sweet Buttercup Vest, der er super lækker og blød. Vesten er hæklet i det fineste mønster fra DROPS Design og du kan du selv vælge farven, så den matcher de mindstes garderobe. Du får en flot, håndlavet og unik babyvest som ikke findes alle steder.
Hjemmelavet tøj er blevet utrolig populært. Det er både mere bæredygtigt og så er det bare lidt federe at have lavet ungernes tøj selv.
Sweet Buttercup Vest er lavet i det virkelig lækre DROPS Baby Merino som er kløfrit og kan bæres af folk med sart hud.
DROPS Baby Merino er spundet af flere tynde tråde, som giver ekstra elasticitet. Denne specielle opbygning gør det ekstra vigtig at behandle garnet rigtigt. Vær opmærksom på at overholde strikkefastheden, strik hellere for fast end for løst. Vask ikke tøjet for varmt og lad det ikke ligge i blød. Lad tøjet tørre fladt og benyt aldrig tørretumbler. Garnet kan vaskes på finvask ved op til 40 grader.
Dette lækre garn er kabelspundet, hvilket giver et tydeligt og defineret maskebillede og resultatet bliver pænt og jævnt. Garnet er virkeligt lækkert at arbejde med og giver nogle flotte og lækre slutprodukter. Du er ikke i tvivl om kvaliteten, når du har garnet i hænderne og det er svært at lade strikke eller hækletøjet ligge og vente.
Opskriften fra DROPS Design, kan du hente gratis – her