Med dine egne hæklede Granny Cuddles futter i mønster fra DROPS Design, kan du vælge blandt mange farver, så de matcher din garderobe. Du får et par futter der er håndlavet, unikke og som ikke findes i alle hjem.
Granny Cuddles futter er hæklet på nål 8 til størrelse 35-37 og på nål 10 til størrelse 38-40. Futterne er hæklet i det dejligt tykke og varme DROPS Snow. Dine fødder vil med garanti elske både varmen og udseendet og familie og venner vil stå i kø for et sæt mage til.
DROPS Snow tidligere kendt under navnet DROPS Eskimo, er et blødt, tykt og letstrikket 1-tråds garn, det er spundet af 100% ren uld. Det er desuden yderst velegnet til filtning.
Garnfibrene er ubehandlet, det betyder at de kun er vasket og ikke udsat for kemisk behandling før farvning. Dette fremhæver garnets naturlige egenskaber bedst og giver bedre form og tekstur.
DROPS Snow er et meget populært vintergarn som findes i 3 forskellige farvevarianter:
Uni color, flere flotte ensfarvede varianter. Mix, hvor flere farver er kartet sammen, inden det bliver spundet, for at få en mixet effekt. Print, hvor hver farve er spundet sammen i uregelmæssige intervaller.
Det er vigtigt at følge vaske anvisningen, når man anvender 100% uld. Uldgarn som dette, skal håndvaskes ved max. 30°, for ikke at krympe og miste farven. Garnet vil filte ved vask i vaskemaskine! Ligeledes bør der IKKE anvendes tørretumbler. Det er oftest nok at hænge tøjet ud i den friske luft, i et par timer.
Opskriften fra DROPS Design, kan du downloade gratis – her